
Folkemøde om Frivillighed 2026
25. september 2026
“Frivilligheden er limen i vores samfund.”
De ord fra borgmesteren ramte på mange måder essensen af det, vi fejrede på Folkemøde om Frivillighed på Frivillig Fredag – og Frivilligcenter Frederikshavns 10-års jubilæum.
For hvis frivilligheden er limen i vores samfund, så er en vigtig del af vores opgave i Frivilligcenter Frederikshavn at være med til at skabe forbindelserne mellem civilsamfund, foreninger, frivillige og kommune.
Det gjorde vi i den grad med velbesøgte stande, masser af gæster, samt god dialog mellem de politiske debattører og publikum.
Vores vicebestyrelsesleder, Fie Mølholt, tog os med gennem Frivilligcenter Frederikshavns historie og fortalte om den rolle, centret har haft gennem årene. En rolle, som kun er blevet større i takt med, at behovet for at bygge bro og skabe stærke samarbejder på tværs er vokset.
Forperson for Trigon Fonden, Inge Bøgh, fortalte om husets historie og satte nogle meget fine ord på udviklingen:
“En gammel bygning får først liv, når der kommer mennesker i den.”
Og liv – det er der kommet i Frivilligcenter Frederikshavn
Det kunne i den grad mærkes i dag. Teltet var fyldt med mennesker, der var livlig debat, masser af netværk og gode samtaler, og standene inde i huset blev flittigt besøgt.
Vi havde også en spændende debat med forpersoner/repræsentanter fra de kommunale udvalg, der på forskellig vis har betydning for civilsamfundet. Her talte vi blandt andet om kommunens rolle i samspillet med civilsamfundet, frivillighedens muligheder, og hvordan vi skaber de bedste rammer for samarbejdet fremover.
Debatten blev sikkert ledt af Kirsten Kjellberg, som trådte til som moderator, da Maj Morgenstjerne desværre var blevet syg, og var med til at skabe en både levende og konstruktiv samtale.
Og selvfølgelig skulle der også være plads til hyggen. Mogens Pølsevogn forkælede os med gode pølser, mens snakken og netværket fortsatte på kryds og tværs.
Vi kan meget hver for sig – men vi kan endnu mere sammen
Tak til vores sponsorer Roblon Fonden, Byrgesen Holding samt Lokale Donationer fra Spar Nord og Nykredit for at gøre dagen mulig.
Samt tak til Elna fra Musikskolen for at bidrage med skøn musik til dagen.
Samt tak til Elna fra Musikskolen for at bidrage med skøn musik til dagen.
Tak til alle jer, der deltog, debatterede, havde en stand, gav en hånd med eller bare kom forbi og var en del af dagen. Og ikke mindst tak til alle de frivillige, som hver eneste dag er med til at give vores kommune liv.
I dag fejrede vi 10 år. Men vi kiggede mindst lige så meget fremad. For der bliver brug for stærke fællesskaber, frivillighed og samarbejde i årene der kommer.
Og Frivilligcenter Frederikshavn er klar til fortsat at bygge bro.
Andre kurser og møder
Folkemøde om Frivillighed 2026
Oprettet: 25. september 2026
“Frivilligheden er limen i vores samfund.”
De ord fra borgmesteren ramte på mange måder essensen af det, vi fejrede på Folkemøde om Frivilligh…
Socialmødet 2026
Oprettet: 3. september 2026
I dag blev de stærke stemmer hørt
Sikke en eftermiddag til Socialmødet
Noget af det, der gjorde allerstørst indtryk, var vores musika…
Fotoudstillingen Fra Skygge til Lys på vej til Aalborg
Oprettet: 3. juli 2026
På tur til Aalborg for at åbne vores fotoudstilling "Fra Skygge til Lys".
Når vi ser et billede af en kop kaffe, en solnedgang, et fællesska…
Alle gemmer på en historie – på Socialmødet får de ordet
Oprettet: 12. juni 2026
Dejlig eftermiddag i Pusterummet med opstart på vores musikalske workshop "Alle mennesker gemmer på en historie" faciliteret af musiker Søren Krogh…
1-års fødselsdag i Pusterummet
Oprettet: 22. maj 2026
Så fik vi fejret vores 1-års fødselsdag i Pusterummet med kagemand og kaffe.
Tak til alle der kiggede forbi
Det blev en dejlig eftermiddag.
…
Ordmaskinen
Oprettet: 21. april 2026
Fantastisk formiddag i et hus fyldt med unge mennesker – hvad mere kan man ønske sig
150 Gymnasie- og Handelsskoleelever fra 2g fordelt på tre be…
Folkemøde om Frivillighed
Oprettet: 26. september 2025
Tak til alle, der mødte op og var med til at gøre Folkemøde om Frivillighed til en dejlig eftermiddag på Frivillig Fredag
Tak til de frivi…
Socialmødet - sammen om sundhed & trivsel
Oprettet: 4. september 2025
Fotoudstillingen “Fra skygge til lys” havde fernisering på dette års Socialmøde - sammen om sundhed & trivsel.
- I år havde vi valgt at have…